Viden
//fredag d. 17.11.17

Claus Wamsler-Nielsen fra Subscrybe til adm. direktør for Plenti

Del artiklen

Af Morten Suhr Hansen

Direktør og partner, Claus Wamsler-Nielsen, forlader nu konsulentbranchen og Subscrybe for at starte som adm. direktør i televirksomheden Plenti, der netop er overtaget af TDC Group. Dermed vender Claus Wamsler-Nielsen tilbage til den virksomhed, hvor han var i 13 år, inden han hoppede ombord hos Subscrybe.

“Plenti er et spændende selskab, der er vokset meget på kort tid, og som har været med til at øge danskernes appetit efter indhold i mobilabonnementer. Det skal vi bygge videre på, og jeg glæder mig derfor meget til at vende tilbage til telebranchen og bruge min erfaring til at fortsætte denne rejse”, siger Claus Wamsler-Nielsen.

Han tiltræder som adm. direktør godt to måneder efter, at TDC Group købte Plenti.

“Vi skal fortsat knokle for, at vores kunder oplever den bedste kundeservice og de bedste produkter. Den første store opgave forude bliver at flytte vores kunder over på TDC-mobilnettet, så de får den allerbedste oplevelse, når de bruger deres mobil”, siger Claus Wamsler-Nielsen.

Trods Plenti har eksisteret i mindre end to år, er selskabet allerede i dag et stærkt brand, der appellerer til forbrugere med hang til underholdning oven i mobilabonnementet.

Claus Wamsler-Nielsen er tiltrådt sin nye stilling i Plenti pr. 17. november 2017.

“Som konsulent hos Subscrybe har jeg fået nuanceret og udvidet mine abonnementskompetencer og erfaringer ved at rådgive både NGO’er, medievirksomheder og detailvirksomheder omkring abonnements- og medlemsmodeller. Jeg kommer til at savne mine Subscrybe-kollegaer og mine mange relationer med Subscrybe’s kunder”, siger Claus Wamsler-Nielsen.

Subscrybe kan dog samtidig med afskeden med Claus Wamsler-Nielsen byde velkommen til en ny mand på holdet. Peter Jakobsen tiltræder nemlig som seniorkonsulent i Subscrybe pr. 1. januar 2018. Peter Jakobsen kommer fra en stilling som CCO/CMO hos Samlino.dk og har tidligere været Head of Sales & Performance Management hos teleselskabet TELMORE.

“Vi er naturligvis kede af at sige farvel til Claus Wamsler-Nielsen, men vi forstår til fulde, at han ikke kunne sige nej til tilbuddet om at blive direktør for Plenti. Samtidig glæder vi os over, at have fået en meget stærk, kommerciel profil ombord i form af Peter Jakobsen, som kommer til at lave mange spændende projekter sammen med vores kunder”, siger Morten Suhr Hansen, adm. direktør i Subscrybe.