Viden
//tirsdag d. 4.06.19

3 nye abonnementskoncepter i Danmark

Del artiklen

Af Julie Maria Schandorph

Det er endnu engang tid til at tage et nærmere kig på nye abonnementskoncepter i Danmark – både danske såvel som internationale abonnementsspillere, der gør sit indtog på det danske marked. Vi sætter spotlight på nye, men også innovative og bæredygtige abonnementer, som du kan lade dig inspirere af eller måske selv prøve af. Hvis du har et forslag til et abonnementskoncept, som vi skal kigge nærmere på, så send gerne en e-mail til bll@subscrybe.com

Gamerzclass – E-sport på abonnement

GamerzClass er et dansk gaming abonnementskoncept, der giver adgang til eksklusive MasterClasses med nogle af verdens største sportsudøvere indenfor CS:GO, FIFA, League of Legends og Fornite. 

Alle klasser er kureret sammen af et team af fagfolk, der ønsker at skabe unikt og inspirerende videoindhold. Udover videoklasserne indgår klassearbejde og hjemmearbejde også som en del af de kurser, som instruktøren underviser i. Både enkeltpersoner og e-sportsakademier kan benytte sig af GamerzClass’ tilbud.

GamerzClass har sørget for at invitere en række af verdens førende e-sportsudøvere til at deltage i oprettelsen af GamerzClass for at sikre, at al indhold har en høj værdi for alle elever, der deltager. Instruktørerne underviser i hvert sit spil, og GamerzClass ønsker at udvide endnu mere!

Selvom GamerzClass kun har ét år på bagen, har 2000 kunder allerede købt deres kurser, og virksomheden var med i den prestigefyldte konkurrence Startup World Cup i Silicon Valley i USA, hvor GamerzClass dystede om en investering på 1 million dollars. 

Læs mere og prøv gratis her.

Nuud – Bliv bæredygtig helt uden sved 

Huden under armhulerne er udsat, men parfume og aluminium er velkendte kemiske stoffer i deodoranter, der let trænger igennem huden, og som kan give problemer på sigt. Derfor er mange producenter begyndt at tilbyde deodoranter uden parfume og aluminium. Men hvad med bæredygtighed? 

Hollandske er nu kommet til Danmark og tilbyder længerevarende, bæredygtige deodoranter på abonnement. Hos Nuud er emballagen nemlig lavet af rørsukker, så den nedbrydes naturligt i naturen, og fordi Nuud kan fås i abonnement, er det også en smule grønnere!

Nuud er ovenikøbet helt harmløs for din krop og sundhed og indeholder ingen aluminium, ingen salte, ingen drivmidler, ingen kunstige aromaer og ingen uforståelige kemiske forbindelser. Nuud varer hele dagen – og mere til. Deodoranten har en super koncentreret formular, og i gennemsnit varer en påføring af Nuud hele tre dage, selvom du bader eller motionerer, og Nuud garanterer 100% pletfrihed. 

Nuud kommer i to forskellige størrelser – en starter packtil 15€, som indeholder en 15 ml, der kan holde op til 6 uger eller en smarter packtil 24,95€, der inkluderer to 20 ml, som holder i op til 20 uger. 

Prøv et bæredygtigt abonnement hos Nuud.

BetterBox – Økologiske, bæredygtige treats til hjemmet eller kontoret

Du kender det. Det sker næsten hver dag. Det er eftermiddag, og du bliver mindre fokuseret, og energiniveauet dykker måske lidt. Det kan også være, at du sidder i møde og mangler noget til at tage toppen af en lille sult eller mangler noget, der kan give energi til hjernen. Det kan BetterBox hjælpe med!

BetterBox er en abonnementsboks, hvor der hver måned udvælges de lækreste økologiske og bæredygtige snacks til dine medarbejdere eller dine mødedeltagere, så du ikke behøver at bruge tid på det. Du får glade, engagerede og produktive medarbejdere, som kan bekæmpe eftermiddagens energidyk med de nøje udvalgte økologiske treats, der både mætter den søde tand og giver energi. 

Men du behøver ikke kun at glæde dine kollegaer. Du kan også få leveret en BetterBox hjem til hoveddøren, og hvis du ikke er til animalske produkter eller kan tåle gluten, er det ligeledes muligt at få veganske og glutenfrie snacks i sin boks. 

Ved køb af en BetterBox understøtter du samtidig FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som eksempelvis sundhed og trivsel, ligestilling, bæredygtig energi, mindre ulighed og ansvarligt forbrug og produktion, klima og partnerskab for handling. 

Læs mere og udforsk BetterBox’s varianter her.