Viden
//mandag d. 23.05.22

’Subscription Growth’ er et stort ønske hos alle abonnementsvirksomheder. Nu er det også en service fra Subscrybe!

Del artiklen

Af Morten Suhr Hansen

Som jeg skrev om i min sidste ’Subscription point-of-view’, så er kampen om nye abonnenter spidset til, og der er ingen tvivl om, at kampen mellem abonnementsvirksomhederne bliver hårdere, nu hvor flere og flere forbrugere oplever stigende priser og derfor holder igen med at binde sig op på nye abonnementer.

Derfor er jeg også meget optaget af disciplinen ’acquisition’ og hvilke årsager og prioriteringer, der ligger til grund for, at succesrige abonnementsvirksomheder som eksempelvis Swapfiets, Kiwico, Goodiebox og HelloFresh er lykkedes med deres forretningsmodel.

Årsagen kan findes flere steder, men disse tre meget vigtige hovedpunkter har de alle til fælles: Strategi, en stærk abonnementsmodel og fokus på indtræk af nye kunder ved systematisk brug af performance marketing. Lad os se nærmere på et enkelt eksempel.

Swapfiets skaber disruption i det Europæiske cykelmarked

Hvis man besøger europæiske byer som Amsterdam, Berlin, Paris og København, vil man hurtigt se et enormt antal cykler med et blåt forhjul. Det er Swapfiets, verdens største cykel-abonnementsvirksomhed, som over de seneste fem år er vokset fra få hundrede cykler på gaden til over 275.000 cykelabonnenter i ni lande.

Faktisk er de ikoniske blå forhjul blevet et symbol for en cykelbranche, som i den grad har oplevet en disruption af markedet. For et fast månedligt beløb sikrer Swapfiets en cykel, der altid virker, hvilket inkluderer reparation på stedet og udskiftning af cyklen, hvis de ikke kan reparere den på 10 minutter.

Hvordan er Swapfiets blevet så succesfulde, på så kort tid? Ja, efter at have udviklet og afprøvet forskellige abonnementsmodeller, gik Swapfiets ud med en klar markedsstrategi i Holland om at tilbyde et cykelabonnement til studerende, og efter at have opnået ’proof-of-business’ i Holland, ekspanderede de i slutningen af 2018 til nye markeder, og har ikke kigget sig tilbage siden.

Med fokus på at teste hypoteser og nye målgrupper, havde de en klar strategi om, at performance-kanaler var vejen frem ved brug af Influencer Marketing, sociale annonceringskanaler som Facebook og Instagram samt brug af Google Search annoncering. Med fokus på at kontrollere deres acquisition omkostninger (CAC), kunne de hurtigt skalere til nye markeder og vækste deres abonnementsbase. I starten havde Swapfiets kun to typer af cykler, i dag har de også lanceret elcykler, el-løbehjul og scootere som en del af deres forretning.

Så næste gang du går på gaden i København og ser en af de mere end 17.500 cykler med et blåt forhjul, så kan du roligt forvisse dig om, at det ikke er tilfældigheder, som ligger bag deres enorme succes. (Hvis man er nysgerrig for hvordan Swapfiets har haft succes ved brug af influencers, så har Inmix lavet dette casestudie).

Subscrybe lancerer ny ’Subscription Growth’ service!

Denne type af væksthistorier, har også givet lyst og inspiration til, at vi hos Subscrybe nu udvider vores nuværende services indenfor ’Subscription Innovation’ og ’Subscription Excellence’ med en nyetableret Growth-enhed, der kan hjælpe eksisterende abonnementsforretninger med at vækste deres abonnementsbase gennem digital performance.

’Subscription Growth’ som er navnet på vores nye forretningsben, tilbyder brede kompetencer indenfor digital markedsføring for abonnementsforretninger.

Med vores nye forretningsben, kan vi sikre en stærk overgang fra strategi og koncept, til en operativ håndtering af aqcuisition og ikke mindst hjælpe virksomheder med at få styr på deres kampagner og salgskanaler, så virksomheden kan opnå et succesfuldt indtræk af nye abonnenter.

Over de seneste måneder, har vi arbejdet hårdt på at sammensætte et team med så brede kompetencer, at vi kan tilbyde kyndig rådgivning og eksekvering indenfor flere digitale kanaler som performance marketing, Facebook og Instragram-annoncering, Google Search, SEO og E-mail marketing.

Vi er derfor også glade for at kunne tilknytte Jonas Nygaard som ny direktør for Subscription Growth. Jonas Nygaard kommer med tung abonnementserfaring som bl.a. landechef for Swapfiets i Danmark og Nordtyskland.

Vi glæder os til at kunne tilbyde endnu bedre rådgivning og en full-service løsning, hvor abonnementsvirksomheder vil opnå ekstra ressourcer til at kunne fokusere på indtrækket af nye kunder og ikke mindst vækste deres abonnementsforretning.

Med lanceringen ser vi frem til at bidrage med nye operative kompetencer og i dén grad levere services, der kan vækste en masse abonnementsforretninger i de kommende måneder.

Eksempler på services fra Subscriptions Growth:

  • Paid Social – Annoncering på tværs af de sociale kanaler.
  • Paid Search – Annoncering på tværs af Googles kanaler.
  • Organic Search – SEO og link-building der sikrer højere ranking på Google.
  • Email Marketing – Opbygning af automations, segmentering og list-building.
  • Influencer Marketing – Erhvervelse og løbende håndtering af influencers.
  • Content Creation – Udarbejdelse af billeder, videoer, grafisk materiale m.m. og redigering.

Du er meget velkommen til at tage fat i mig eller Jonas Nygaard, hvis du gerne vil høre mere om, hvordan vi arbejder med Subscription Growth.