Viden
//mandag d. 20.08.18

Benedicte Lykke Larsen er ny konsulent hos Subscrybe

Del artiklen

Af Morten Suhr Hansen

Abonnementsøkonomien er i fremgang, og det samme er Subscrybe. Derfor er vi glade for nu at kunne byde velkommen til Benedicte Lykke Larsen, der pr. 1. august 2018 er ansat som ny konsulent i Subscrybe.

Benedicte Lykke Larsen er uddannet kandidat i International Business Communication på CBS. En uddannelse som hun afsluttede med en kandidatafhandling om dansk dagligvarehandel og de yngre generationer.
Én af pointerne i afhandlingen er, at abonnementsmodellen er en god forretningsmodel til at nå de unge, også når vi taler dagligvarer og den øvrige detailhandel. Så det er utvivlsomt endnu en abonnementsentusiast, som nu er kommet ombord hos Subscrybe.

”De unge går meget op i RoT (Return on Time), og her kan abonnementsmodellen være en stor hjælp i den travle hverdag. Det er på mange måder en mere interessant løsning og forretningsmodel, som både er fordelagtig for virksomheder og for kunder”, siger Benedicte Lykke Larsen.

Men abonnement er ikke kun noget, som Benedicte Lykke Larsen har fået interesse for gennem studiet, det fylder også meget i hendes egen hverdag. Fleksibilitet, kreativitet og convenience er nogle af de ord, som Benedicte forbinder med abonnement:

”Fleksibilitet, fordi jeg er tilhænger af at låne i stedet for at købe, når jeg kan. Jeg kan godt lide, at jeg som forbruger har mulighed for at vælge ting til og fra, når jeg har brug for det.

Kreativitet, fordi abonnementsmodellen giver mig mulighed for at prøve nye ting af, som jeg ellers måske ikke ville få prøvet, for eksempel med en ny slags beautyboks, streamingtjeneste eller måltidskasse.

Convenience, fordi abonnement giver mig en bedre oplevelse og på mange måder optimerer min tid.”

Privat holder Benedicte af at rejse og gå på opdagelse i forskellige kulturer, nye som bekendte, med fokus på teater, koncerter og kunst.