fbpx
Viden

Adjust Digital: Abonnement på ongoing peace of mind

Del artiklen

Adjust Digital vil skabe løbende og mærkbar værdi for alle kundetyper gennem langsigtede relationer.

Kort fortalt…

Digital marketing er i vækst og især internet displays, paid search og banner-annoncer ligger i front. Tilsammen udgør disse ca. 11. mia. DKK af det totale marketingbudget i Danmark ved udgangen af 2019.

Adjust Digital er en del af denne vækst, men ønsker at øge sin markedsandel og blive en stærkere spiller på markedet. I slutningen af 2019 så Adjust Digital stort potentiale i at gå i abonnement og dermed begynde at fokusere mere på den fortløbende kunderelation og deres udbytte, frem for kampagne- og projektsalg, som tidligere har været virksomhedens hovedfokus.

Baseret på Adjust Digitals eksisterende produktportefølje, er der grundlag for at skabe et attraktivt abonnementsprodukt, der blandt andet kan give deres kunder højere synlighed, høj ROI og kundeindsigt.

Opgaven

Adjust Digital, et digitalt bannerbureau, har valgt at udfordre det klassiske og statiske annonceformat med levende online annoncer og animationer. Dette kommer blandt andet til udtryk via produkterne: Standard Display og Rich Media bannerannoncer, dynamiske kampagner og Social Media annoncer. Adjust Digital tænker, designer, bygger og drømmer om innovative bannerkampagner, hvor slutmålet er at maksimere potentialet i de annoncekampagner, som bliver overleveret til bureauets mange kunder.

Samtidigt opstod der et ønske hos Adjust Digital om at bevæge sig over til en mere forudsigelig forretningsmodel, som også understøtter det langvarige og fortløbende kundeforhold.

I den forbindelse har Adjust Digital kontaktet Subscrybe. Sammen, ved hjælp af en 4-dages innovationssprint, udviklede Subscrybe og Adjust Digital et abonnementsprodukt, der skal styrke den fortløbende kunderelation, sikre økonomisk grobund i forretningen og synliggøre udbyttet for en større del af Adjust Digitals kunder.

Om Adjust Digital
Adjust Digital er en digital-marketing-virksomhed grundlagt af Klaus Mogensen i Silkeborg 2011. Adjust Digital fokuserer, som navnet antyder, på digital bannerproduktion og beskæftiger i dag 13 ansatte.
Besøg selv Adjust Digital her.

Subscrybe fik ansvaret for at facilitere udviklingen af et helt nyt og innovativt abonnementskoncept, der bl.a. skulle:

  • Sikre ny og dybere forståelse af, hvor Adjust Digital skaber mest værdi hos kunderne, som både anvendes til at optimere virksomhedens salgs-approach og udviklingstilgangen ift. produkter og services
  • Udvikle Adjust Digitals første abonnementsløsning med fokus på kundens udbytte.
  • Sikre at forskellige abonnementsløsninger blev undersøgt og vurderet.
  • Skabe en løsning, der fokuserede på kundens convenience.
  • Sikre at løsningen fungerede for alle kundetyper.

Processen: Abonnementsløsningen blev udviklet på en 4-dages innovationssprint

Løsningen

Adjust Digitals abonnementsløsning er baseret på et pointsystem, hvor abonnenter kan anvende point på tværs af de ydelser, som Adjust Digital tilbyder.

Pointsystemet skaber høj fleksibilitet for abonnenterne, hvilket var et af de væsentligste værdiskabende elementer blandt eksisterende kunder. Udover dette får man som abonnent en længere række fordele, der gør helhedsoplevelsen hos Adjust Digital endnu bedre og mere effektiv.

Resultatet

Siden lanceringen af abonnementsløsningen i slutningen af 2019, har Adjust Digital onboardet mere end 20 kunder og over 40% af forretningen er nu baseret på abonnementsindtægter. Stifter og CEO Klaus Mogensen forventer, at Adjust Digital vil have godt halvdelen af forretningen baseret på abonnementsmodellen ved udgangen af 2020.

For forretningen bemærker Klaus specielt, at der nu kan bruges langt mere energi dér, hvor det skaber værdi for kunde:

Dét at vi ikke skal præstere salgsmæssigt, men kan fokusere på den værdi, vi skaber for kunden, er et langt bedre udgangspunkt end vi havde tidligere.”

Specielt under COVID-19 har Adjust Digital oplevet en stor fordel af abonnementsmodellen, hvor Klaus fortæller:

På baggrund af vores recurring omsætning går vi ind i en måned med et lille overskud og dermed kunne vi se, at selvom vores salg blev reduceret til ingenting, ville vi stadig overleve grundet vores abonnementskunder.”

Det siger Adjust Digitals kunder til den nye løsning
– Det er super nemt og tidsforbruget mindskes
– Performance bliver bedre og mediespendet giver mere værdi
– Bedre kommunikation og processer i samarbejdet

Vil du høre mere om denne case, så kontakt direktør
Jonas Juul Jeppesen på tlf. +45 31 66 67 76 eller jjj@subscrybe.com