fbpx
Viden
//tirsdag d. 21.05.19

Er abonnementsforretninger bedre for klimaet?

Del artiklen

Af Morten Suhr Hansen

Danmark har lige været til valg. Ikke bare én gang, men indenfor kort tid, har vi danskere været til stemmeurnerne to gange. Først skulle vi vælge 14 danske repræsentanter til EU-Parlamentet, og på selve Grundlovsdag skulle vi beslutte, hvilke 179 ambitiøse og ansvarlige lovgivere Folketinget skulle fyldes op med. To spændende valg, hvor danskerne via stemmesedlen havde mulighed for at tilkendegive den retning, som de gerne ser for både Danmark og Europa de kommende år. 

Ét spørgsmål syntes for alvor at optage mange vælgere. Det er spørgsmålet om, hvad vi skal gøre ved de voldsomme klimaforandringer, som rammer hele Jorden i disse år. Ikke mindst de unge vælgere er voldsomt optaget af klimaspørgsmålet, men deres bekymring ser ud til at smitte alle vælgerne, og partierne havde derfor travlt med at markere sig kraftigt på dette felt. 

Men nu når valgene er overstået, og politikerne er trukket i arbejdstøjet for at finde løsninger, så er der et andet klimaspørgsmål, som igen vil begynde at fylde mere: Hvad kan vi som forbrugere og virksomheder gøre for at give vores klimamæssige bidrag? 

Ét af svarene kunne være i stigende grad at efterspørge eller udbyde én af de utallige abonnementsløsninger, som faktisk er med til at gavne klimaet og gøre verden lidt grønnere. Her tænker jeg ikke på et medlemskab til en grøn organisation eller på at købe et månedligt abonnement for at udligne dit klimamæssige fodaftryk, sådan som vi tidligere har skrevet om. Nej, jeg tænker på de helt almindelige forbrugsbaserede abonnementskoncepter, som faktisk er gode for klimaet. 

De fleste er enige om, at der er tre store syndere, når det kommer til vores klimaaftryk: Det tøj vi går i. Den måde vi lader os transportere på. Og den mad vi spiser. På alle tre områder er der nu gode abonnementsløsninger, der hjælper klimaet. 

Først og fremmest, så ser vi nu flere og flere koncepter, hvor forbrugere har mulighed for at abonnere på tøj og returnere det, når det ikke længere skal bruges. På den måde bliver det muligt at lade tøjet cirkulere og blive brugt igen og igen – af flere forskellige forbrugere. I USA har Rent the Runway stor succes med designertøj til kvinder i abonnement, og herhjemme gør københavnske KALO det samme, når de tilbyder deres kunder at leje tre stykker designertøj om måneden for 599 kroner. Tilsvarende kan gravide og småbørnsforældre i Danmark leje økologisk børnetøj og ventetøj hos Vigga. I Holland kan man leje sine jeans hos MUD Jeans og levere dem tilbage, når de ikke længere skal bruges.  

Pointen er naturligvis, at ved at leje og abonnere på tøj, så øger man levetiden og skaber samtidig et forbrugsmønster, der ikke hele tiden handler om at købe nyt. Det er til gavn for klima og miljø for tøjproduktionen er én af de store klimasyndere. 

Hele denne trend med at ”leje i stedet for eje” går igen i mange andre brancher. Transportbranchen er et andet godt eksempel, hvor leje- og abonnementsmodeller indenfor biler og cykler vinder hastigt frem. Forbrugerne er igen drevet af den store bekvemmelighed, der ligger i disse abonnementsmodeller, men faktisk er der også her en stor klimamæssig gevinst, for tanken er jo, at hvis vi alle sammen deles om lidt færre biler, cykler og andre transportmidler, så nedsætter vi jo produktionen og de klimaudfordringer, som den medfører. Lige nu kører rigtigt mange københavnere rundt på de karakteristiske abonnementscykler med de blå dæk fra hollandske Swapfiets, som har etableret sig med deres klimavenlige abonnementskoncept i hele Europa. 

Selv den svenske møbelgigant IKEA har nu kastet sig ind i klimakampen og har på flere markeder lanceret møbler i abonnement ud fra samme tanke: Betal for møblerne så længe, du har brug for dem, og send dem i kredsløb hos andre kunder, når du er færdig med dem. 

Når det gælder fødevarer, så har abonnementsmodellen måske endnu større perspektiver. For én af de store udfordringer er de store mængder af mad, som bliver produceret uden at blive spist. Når friske frugter og grøntsager ikke længere er så friske i supermarkedets kølediske, så bliver de kasseret. Faktisk så viser undersøgelser, at der alene i detailhandlen i Danmark hvert år kasseres 163.000 ton fødevarer, inden de når at blive solgt. Dertil kommer det store madspild, som sker i husstandene efter, at maden er købt. 

Sådan er det jo ikke med den mad, som jeg får leveret derhjemme i abonnement. Lige nu får jeg hver uge leveret mine aftensmåltider fra Aarstiderne. Præcist afmålt i de rette mængder, så madspildet er minimalt hos mig. Det er det også hos Aarstiderne, for på grund af deres abonnementsmodel kan de meget præcist forudsige, hvor meget mad de skal levere i de næste uger og købe ind efter det. Så mit bud er, at Aarstiderne og andre tilsvarende leverandører af mad i abonnement har markant lavere spild end i den traditionelle dagligvarehandel.

Pointen med det lavere madspild kan i øvrigt overføres til mange andre forbrugsvarer. For når man som producent eller forhandler på forhånd har solgt en stor del af sin produktion i abonnement, så ved man i langt højere grad hvor mange enheder, der skal indkøbes eller produceres. 

Det er i øvrigt interessant, at flere undersøgelser viser, at det især er de unge forbrugere under 40 år, som er interesseret i at abonnere på produkter som tøj, cykler og mad. For det er jo også de unge, der er frontløbere, når det gælder kampen mod klimaforandringer. Så måske er der en sammenhæng? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at i takt med at sammenhængen mellem abonnementsforretninger og kampen for et bedre klima bliver mere og mere tydelig for forbrugere og virksomheder, så vil vi se et endnu hastigere skifte til fordel for abonnementsøkonomien.