Viden
//lørdag d. 2.01.16

Growth hacking: De nye kometers magtfulde våben

Del artiklen

Skrevet af Morten Suhr Hansen

Hvordan er det lykkedes for den amerikanske deleplatform Airbnb at nå en værdi på mere end 50 milliarder dollars uden at bruge penge på traditionel markedsføring? Hvorfor har vi egentlig aldrig set tv-reklamer for Facebook? Og hvordan er det lykkedes for biltjenesten Uber at blive en af verdens mest værdifulde (og omdiskuterede) virksomheder på ganske få år?

Hvis man ser på en lang række af verdens mest succesfulde start-ups, så har de én ting til fælles: De har stort set aldrig brugt penge på traditionelle markedsføringskampagner. Virksomheder som Twitter, Dropbox, Linkedin og YouTube var stort set ukendte for bare 10 år siden, men er alle nu blandt verdens mest kendte brands. Og det helt uden at skyde penge efter store reklamekampagner på tv og i de offentlige rum.

Den traditionelle marketingvisdom er ellers, at for at skabe et stærkt brand, kræves et stort marketingbudget. I spredehagls-logikken skal kronerne bruges på spektakulære kampagneuniverser og massiv reklameplads, så millioner af kunder eksponeres for budskaberne. Ergo, den med det højeste budget vinder. Det er den fortælling, som ikke mindst reklamebureauer og traditionelle medier ynder at fortælle.

Mange af de mest succesfulde start-ups har vendt tankegangen på hovedet. Fænomenet kaldes for Growth Hacking, og filosofien er, at det ikke handler om at bygge et stærkt brand, men om at skabe eksplosiv vækst ved at ”hacke” sig vej til kunderne uden om de traditionelle mediekanaler. Et vigtigt element er at få kunderne til at markedsføre produktet over for andre kunder, for på den måde at skabe en viral effekt. Det sker ved et stærkt fokus på selve produktet og ved at fokusere på billige alternativer til traditionel markedsføring. Geværet er ladt med sociale medier, virale kampagner og målrettede kampagneaktiviteter.

Et godt eksempel er Dropbox, der på få år er vokset til at blive verdens førende inden for datalagring og fildeling. Det er de blevet ved at udvikle et suverænt produkt, der har gjort datalagring og fildeling enkelt og brugervenligt. Men også i kraft af en gennemført strategi, hvor produkt og spredning er kædet tæt sammen. Ved at anbefale produktet til en ven, bliver både giver og modtager belønnet med ekstra lagringsplads, og på den måde har Dropbox fået produktet spredt blandt millioner af brugere.

Growth Hacking er naturligvis en forstyrrelse i forhold til den måde, vi normalt betragter marketing på. Dermed er det også en seriøs udfordring for de mange medier, der traditionelt har nydt godt af annoncørernes marketingkroner. Den traditionelle marketing vil naturligvis bestå mange år frem, men virksomheder, der tænker gammeldags, vil blive udfordret af de nye start-ups og deres hemmelige marketingvåben.

Det gode spørgsmål er, om alle virksomheder kan benytte sig af Growth Hacking i jagten på vækst. De fleste kan i hvert fald lære af det, der er kernen: Vær hysterisk omkring at skabe et fantastisk produkt, som gør livet lettere og bedre for en bestemt gruppe af kunder. Bliv ved og ved, indtil det sidder i skabet. Og endelig, gør det let og attraktivt for dine kunder at dele produktet med andre kunder. Så er vejen måske banet for vækst og nye kunder.

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Berlingske Business den 27. december 2016.