How to Build a Subscription Business

Bliv inspireret til at starte din egen abonnementsforretning eller til at udvikle din eksisterende

Med 250.000 downloads af 1. udgave har Morten Suhr Hansen nu udgivet en opdateret version af How to Build a Subscription Business.

How to Build a Subscription Business er en model, der gennem syv faser og 29 konkrete trin anviser, hvordan man bygger en abonnementsmodel op fra bunden, og modellen kan samtidig anvendes til at analysere og forbedre en eksisterende abonnementsforretning. Bogen giver en grundig indføring i modellen og hjælper læseren igennem alle trinene.

How to Build a Subscription Business indeholder samtidig en masse inspiration. En række artikler giver et dybere indblik i emner som medlemsmodeller som supplement til abonnementsmodeller, og hvorfor unge forbrugere er endnu mere interesserede i abonnement end alle andre. Samtidig giver et appendiks et indblik i 50 af verdens mest succesfulde abonnementsforretninger. Her bliver læserne bl.a. indført i virksomheder som Dollar Shave Club, MoviePass, The New York Times og Strava.

Hvis du i stedet ønsker at lytte til bogen, kan du downloade bogen som lydbog her:

Anvender du Safari, kan du højreklikke på siden og downloade lydbogen direkte til dit Itunes-bibliotek.

Hvis du anvender Chrome, skal du klikke på de tre prikker til højre i toolbaren og vælge download, og filen kan herefter åbnes og lyttes til i Itunes.