fbpx
Viden
//onsdag d. 30.10.19

Gruppen bag Heidi’s Bier Bar har succes med nyt medlemskoncept

Del artiklen

af Morten Suhr Hansen

Loyale kunder er i høj kurs – også i nattelivet, hvor mange forskellige natklubber og barer kæmper om at skabe rammerne for især de unge gæsters fester i nattelivet. Skandinaviens største nattelivskoncern, REKOM Group, der bl.a. huser Heidi’s Bier Bar, Den Glade Gris og 81 andre barer og natklubber, har derfor et ønske om at skabe flere loyale kunder gennem en attraktiv medlemsmodel for sine gæster.

Gennem et grundigt og gennemgribende innovationsprojekt skabte REKOM Group medlems­konceptet og betalingsløsningen NightPay i samarbejde med Subscrybe. Et abonnements­baseret koncept, der giver gæsterne gode priser og mange ekstra fordele.

Projektets formål var derfor at skabe ‘Danmarks festligste abonnement’ – et betalt medlemskab, der har til formål at knytte REKOM Group’s gæster tættere på virksomheden og sikre, at de oftere og oftere får lyst til at besøge de barer, som er tilknyttet medlemskabet.

Et medlemskab til NightPay koster kr. 39,- om måneden og giver samtidig adgang til, at gæster kan indsætte penge og tredoble disse ved køb inden kl. 24. Medlemmer bliver samtidig del af et loyalitetsprogram, der udløser flere og flere fordele, jo længere tid, man har været medlem.

NightPay blev lanceret i april 2019, og ifølge Martin Hugger, adm. direktør for NightPay, så er de foreløbige resultater lovende:

“NightPay har fået en rigtig god og lovende start og responsen fra vores gæster har været meget positiv. Vi har allerede fået mange medlemmer, og medlemmerne benytter i høj grad NightPay, når de går i byen. Kunderne er glade for medlemskabet, og vi er glade for den tættere relation til dem.

Jeg har været glad for samarbejdet med Subscrybe, som har været med til at skabe et nyt forretningskoncept bygget omkring en velafprøvet innovationsproces. Det har åbnet vores øjne for nye forretningsmuligheder og givet os tryghed for, at business casen også ville holde i den virkelige verden.”

Oplev selv løsningen ved at downloade appen i App Store eller Google Play.

Vil du høre mere om denne case, så kontakt adm. direktør Morten Suhr Hansen på tlf. 40 29 45 34.

 

Læs om andre spændende Subscrybe cases her:

Salling Group – Økologi i abonnement

TV 2 PLAY – Streaming-succes på abonnement