Subscrybe søgerseniorkonsulent med stærk projektledelsesbaggrund

Abonnementsøkonomien er i vækst i disse år, og det samme er Subscrybe. Derfor søger vi nu en ny seniorkonsulent, der kan bidrage til at styrke abonnementsforretningen hos vores kunder og samtidig udvikle projektledelseskulturen i Subscrybe.

Subscrybe blev grundlagt i 2011 med det formål at skabe Europas førende virksomhed inden for forretningsudvikling og innovation i abonnements- og medlemsbaserede virksomheder. Subscrybe fungerer både som konsulenthus og som innovationsvirksomhed, og vi samarbejder i dag med en række af Danmarks førende abonnements- og medlemsvirksomheder. Subscrybe består i dag af 11 dedikerede medarbejdere og har kontorer i både København, Aarhus og Oslo.

Nu søger vi en kompetent personlighed, der som seniorkonsulent med stærk projektledelsesbaggrund kan hjælpe vores eksisterende og fremtidige kunder med at innovere og udvikle deres abonnementsforretning.

 

Arbejdsopgaver

Efter en grundig oplæring i Subscrybes metoder og koncepter vil du indgå i vores team af konsulenter og være med til at løse opgaver for vores kunder. På nogle projekter får du ansvaret for hele leverancen eller for projektledelsen, mens du på andre projekter vil indgå i et team og løse konkrete opgaver.

Du vil samtidig anvende din stærke projektledelsesbaggrund til at styrke denne del i hele virksomheden og på tværs af vores konsulenter. Intern træning, udvikling og kvalitetssikring bliver således også en del af dit fokus.

Dit hovedfokus kommer til at ligge inden for produktion af opgaver relateret til innovation og strategi. Det kan eksempelvis være opgaver indenfor:

  • Udvikling af abonnementsstrategier og innovation af nye abonnementskoncepter
  • Udvikling af abonnementsprodukter, priser og pakketering
  • Loyalitet og fastholdelse
  • Udvikling af salgsstrategier

Du vil hen ad vejen også få opgaven med at opbygge din egen portefølje af kunder og kaste dig ud i det udfordrende salgsarbejde.

Du får fast arbejdssted fra Subscrybes kontor i Store Kongensgade i København, men du vil naturligvis også bruge meget tid hos vores kunder.

 

Om dig

  • Du har min. fem års relevant erhvervsmæssig baggrund – enten fra konsulentbranchen eller fra bureauverdenen. Det kan være reklamebureau, mediebureau, designbureau eller lignende.
  • Du har stærke og dokumenterede kompetencer indenfor projektledelse. Både i form af uddannelse og praksis, og du trives med at lede større projekter, både internt og eksternt.
  • Du har et skarpt grafisk øje og er i stand til at tænke og formidle visuelt samt lave spændende præsentationer og rapporter.
  • Du er optaget af abonnementsforretningens fordele og muligheder, og har lyst til at dygtiggøre dig yderligere indenfor dette felt.
  • Du er en stærk kommunikator – både skriftligt og mundtligt – og du går op i at løse dine opgaver med størst mulige præcision og kvalitet.
  • Som person er du analytisk, struktureret, ambitiøs og innovativ, og du er motiveret af muligheden for at blive en vigtig del af en mindre, men ambitiøs, virksomhed og trives med det ansvar, der følger med.

 

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret stilling med masser af muligheder i en ambitiøs og fremgangsrig virksomhed.
  • Gode ansættelsesvilkår og attraktiv lønpakke med kombination af fast løn og provision.
  • Lækre lokaler i Store Kongensgade midt i København.

Send ansøgning vedlagt CV til direktør og partner Jonas Juul Jeppesen på jjj@subscrybe.dk. Du er også velkommen til ringe på tlf. 31 666 776, hvis du har lyst til at høre mere om stillingen og virksomheden.

Læs mere om Subscrybe på www.subscrybe.dk.