Viden
//mandag d. 10.10.22

Skal din abonnementsvirksomhed have nye rammer? Så er der plads på Subscription Loft!

Del artiklen

Subscrybe har netop åbnet for nye pladser på vores fantastiske Subscription Loft på Store Kongensgade i København, hvor der er plads til din abonnementsvirksomhed i vækst!

Hvad er Subscription Loft?

Subscription Loft er Subscrybes kontorer på Store Kongensgade 59B i hjertet af København. Her huser vi ikke blot os selv, men har plads til mindre virksomheder, der også arbejder for at bringe abonnementsbevægelsen fremad!

På Subscription Loft er alt i abonnement. Vi får vores kaffe på abonnement, vores printer er på abonnement og vi modtager hver uge frugt og grønt fra Aarstiderne – selvfølgelig også på abonnement.

Derudover har vi 3 lækre mødelokaler: Big Business med plads til 20 personer, med storskærm, whiteboard og workshop redskaber. Business-lokalet med plads til 8 personer, med storskærm, whiteboard og workshop redskaber. Derudover har vi samtale-lokalet Pleasure, hvor du kan snakke forretning i en blød sofa eller lænestol i rolige omgivelser.

”Vi har forsøgt at skabe et åbent kontormiljø, der indbyder til dialog og sparring, men stadig med kroge, hvor man kan tage en telefonsamtale eller fordybe sig. Ideen er at skabe et rum, hvor vi alle kan blive klogere på abonnementer og lære hinanden bedre at kende. Derudover har vi også nogle rigtig gode fredagsbarer og events i løbet af året.” – Morten Suhr Hansen, Adm. Direktør hos Subscrybe

I vores køkken kan du tanke alt den kaffe du har lyst til, spise frokost og holde uformelle møder, hvis de andre lokaler er optaget. Derudover har loftet 3 nye toiletter og et bad tilgængeligt.

Få kontorplads på Subscription Loft

Vi tilbyder plads til op til 6 personer, med eksisterende hæve/sænkeborde og ergonomiske kontorstole. Der er naturligvis wifi, strøm og alt, hvad du skal bruge til at sætte din arbejdsstation op.

Udover de materielle faciliteter tilbyder vi en god stemning og masser af sparring på abonnement.

”Vi er jo nogle rigtige abonnementsnørder og gennem tiden har vi haft flere små abonnementsvirksomheder til at starte op hos os. Vi elsker at sparre om abonnement, prissætning, værditilbud og alle de faglige discipliner indenfor abonnement. Nu er endnu en af vores naboer vokset sig for store til at sidde her, så vi er på udkig efter en ny startup, som kan bruge et lækkert og hyggeligt kontormiljø” – Morten Suhr Hansen, Adm. Direktør hos Subscrybe

Mangler du en ny kontorplads, kontakt Morten Suhr Hansen direkte på 40 29 45 34 eller på mha@subscrybe.com for at få en fremvisning.