fbpx
Viden
//tirsdag d. 9.11.21

Subscrybe udvider teamet med 2 nye seniorkonsulenter

Del artiklen

Subscrybe er Skandinaviens førende konsulentvirksomhed med speciale i abonnementsforretninger. Subscrybes kundeliste omfatter virksomheder som Matas, Egmont Publishing, Aarstiderne, Aller Media, Schibsted, Salling Group og omkring 200 andre virksomheder i fortrinsvis Danmark og Norge.

På trods eller måske pga. af coronakrisen, så har mange abonnementsvirksomheder haft stor fremgang gennem 2021. Flere virksomheder kigger nu abonnementsvejen, når de skal udvikle nye forretningsmodeller. Det har givet stor travlhed hos Subscrybe i 2021 og vi fortsætter med at have en masse at se til. Derfor udvider vi nu virksomheden med endnu 2 seniorkonsulenter!

 

Terese L. Johannesen er ansat som ny seniorkonsulent i Subscrybe i København med virkning fra den 1. januar 2022. Terese er uddannet som kandidat i kommunikation og political science fra Copenhagen Business School. Hun kommer fra en stilling som Salgs- og Marketingdirektør hos Det Danske Klasselotteri. Og har desuden en lang spændende abonnementskarriere i rygsækken.

Connect med Terese på LinkedIn

Terese skal hjælpe vores kunder med at tænke nye innovative abonnementsveje. Hertil er Terese en meget erfaren abonnementshåndværker, som kan sætte ind med optimeringer på tværs af værdikæden. Vi er stolte over at få Terese med ombord.

 

Maria Lauridsen bliver også seniorkonsulent hos Subscrybe i København fra 1. januar 2022. Hun er uddannet i International Business Communication fra Copenhagen Business School og kommer med 6 års erfaring som Product Category Manager hos 3 Danmark, hvor hun har arbejdet med Value-Added services og kunderelationer.

Connect med Maria på LinkedIn

Maria har en stærk kunderelationsprofil og derfor vil nye kunder møde Maria ift. at få skabt en god samarbejdsrelation med os. Maria vil desuden hjælpe vores kunder med at udvikle nye abonnements- og kundekoncepter og derved finde nye områder, hvor der kan skabes værdi for kunderne.

Se resten af Subscrybe-teamet her

Du er velkommen til at kontakte landedirektør Jonas Juul Jeppesen på tlf. 31666776 eller e-mail jjj@subscrybe.com, hvis du vil høre mere om Subscrybe eller hvis du har lyst til at møde vores nye konsulenter.