fbpx
Viden
//fredag d. 22.10.21

The Subscription Evolution – Fra bindingsperioder til design thinking

Del artiklen

Abonnementer er kommet langt, siden det første avis-abonnement kom til live i det 17. århundrede. Faktisk var abonnementer i mange år synonyme med aviser, bøger og magasiner, da næsten ingen andre industrier gjorde brug af forretningsmodellen. Dette er et overblik over de tre paradigmer indenfor subscription, som viser den fantastiske udvikling som abonnementsmodellen er gennemgået, særligt i løbet af de sidste 30 år.

Subscription 1.0

Tilbage i 1990’erne markedsførte man abonnementer med et næsten aggressivt fokus på acquisition. Målet var at finde kunder og låse dem fast i et abonnement som de aldrig ville slippe ud af. Dette var understreget med bindingsperioder, hvilket betød at abonnenterne, oftest uden at vide det, påtog sig et juridisk ansvar for at abonnere i en meget lang periode. Som resultat var abonnementer ikke særlig populære blandt forbrugere – mest på grund af den manglende gennemsigtighed og især fordi de var svære at komme ud af.

Subscription 2.0

Omkring årtusindeskiftet begyndte andre virksomheder at forstå værdien af recurring revenue og af at få forbrugerne til at abonnere på en service, i stedet for at købe produkter på engangsbasis. Men de kunne ikke lide den måde abonnementsvirksomheder behandlede deres kunder.

Derfor skiftede fokus til at gøre abonnementer transparente og belejlige for abonnenterne. Den primære forskel fra det forrige paradigme var at man nu tilbød lave priser og korte bindingsperioder, i stedet for at snyde kunderne ind i en juridisk fælde.

Netflix er en af de mest kendte virksomheder som blev født ud af Subscription 2.0 tankegangen. Fra begyndelsen insisterede Netflix på at gøre deres abonnementer så attraktive og transparente som overhovedet muligt. De var blandt de allerførste til at tilbyde en 30 dages prøveperiode og i mange år var deres ”unsubscribe” knap placeret på hjemmesidens forside!

Med dette paradigme kom nye virksomheder og endda nye markeder til magten. Mange tech-virksomheder ændrede deres betalingstilbud fra engangsbetalinger til at tilbyde software igennem et månedligt abonnement og løbende opdateringer. Dette blev starten på software-as-a-service (SaaS) markedet – et marked, der er over 140 milliarder dollars værd i dag.

Subscription 2.0 er rygraden i mange abonnementsvirksomheder i dag og man kan bestemt sige at dette paradigme lykkedes med at genoprette forbrugernes tro på abonnementer. Særligt yngre forbrugere, som er vokset op med disse services elsker den frihed som abonnementer giver dem.

Det store problem for mange abonnementsvirksomheder, er dog evnen til at differentiere sig selv. Antallet af streaming services og overraskelsesbokse er eksploderet og dette har presset nogle abonnementsvirksomheder til at udvikle sig endnu mere.

Subscription 3.0

Selvom Subscription 2.0 flyttede abonnementsbevægelsen langt frem, var fokus stadig på produktet. Men øget konkurrence har ledt nogle abonnementsvirksomheder til at fokusere endnu mere på forbrugeren og forholdet mellem virksomhed og abonnent. For virksomheder, der praktiserer det vi kalder Subscription 3.0, er fokus på at skabe en stærk kunderejse og putte abonnenten i centrum af alting.

Subscription 3.0 virksomheder tilbyder som oftest abonnenter en stor del personalisering, hvilket får dem til at føle, at de har deres egen, personlige service. Disse virksomheder er ofte kendt for at have en fantastisk kundeservice, hvilket hjælper dem til at holde på deres kunder.

Spotify var en af de første virksomheder, til at gå ind i Subscription 3.0. De tilbyder en ekstremt personaliseret oplevelse, samt muligheden for at dele musik og playlister med familie og venner. I de fleste tilfælde resulterer denne tilgang i, at kunderne er mere loyale og mere tilbøjelige til at anbefale servicen til en ven.

Man kan altså roligt sige at Subscription 3.0 er en brugbar udnyttelse af design thinking. At betragte abonnenten som central i din service, giver dig mulighed for at skræddersy dit produkt til forbrugeren, i stedet for at lede efter en kunde, som passer til dit produkt. På denne måde har virksomheder et helt andet fokus fra starten og kan tilbyde mest mulig værdi for kunderne.

Konklusion

Det er ikke nødvendigvis alle abonnementsvirksomheder, der bør skifte til et Subscription 3.0 paradigme. Mange virksomheder, som praktiserer Subscription 2.0 er elsket af forbrugere og har forretninger, der trives i bedste velgående.

Men hvis du driver en abonnementsforretning eller du har planer om det, så er det værd at undersøge nogle af de instrumenter som Subscription 3.0 virksomheder anvender. At levere en mere personaliseret service og en uovertruffen kundeservice er aldrig et fejlagtigt trin, hvis du vil skabe en succesfuld abonnementsvirksomhed.

 

Vil du lære flere værdifulde indsigter fra abonnementsbevægelsen? Læs vores gratis E-bog om abonnementsbevægelsen lige her:

E-bog: The Subscription Movement and How To Succeed In It